På bare én måned har Mortalin vundet den kommunale rottebekæmpelse i fire nye kommuner, og servicechef Peder Egestrand er ikke i tvivl om årsagen:
“Vi har konsekvent satset på kvalitet og samarbejde og holdt os væk fra udbud, der kun handlede om pris. Og en kontinuerlig og skarp fokus herpå slår igennem i ualmindeligt gode anbefalinger fra de kommuner, vi havde i forvejen. Det giver høj kundetilfredshed,” siger han.
Kundetilfredsheden kan også aflæse af, at Mortalin i samme periode har genvundet rottebekæmpelsen i Odense Kommune med større og stærkere bemanding. Samtidig har Odense lagt muldvarpebekæmpelse og sikringsordninger på pumpestationer hos Mortalin.
“En så betragtelig forøgning af antallet af kommuner på så kort tid gør os som leverandør af denne service til kommunen meget stolte,” siger Peder Egestrand. Han er yderst tilfreds med, at den målrettede satsning på kvalitet i rottebekæmpelsen har givet så klare resultater.
Mortalin betragter den kommunale rottebekæmpelse som et samarbejde, og de kommunalt ansatte betragter faktisk Mortalins medarbejdere mere som kolleger end leverandører. De nye kontrakter betyder da også, at Mortalin allerede nu er igang med at rekruttere 17 nye serviceteknikere til at sparre med medarbejderne i Norddjurs, Mariagerfjord, Rebild og Kalundborg kommuner – og en en ny faglig serviceleder i Midtjylland.
A/S Mortalin
Bråbyvej 76 - 4690 Haslev
Tlf.: 88 42 00 00 - E-mail: service@mortalin.dk
CVR: 2438 5914