Hvepse frygtes primært for deres stik. Sammenlignet med bier er hvepse langt mere aggressive insekter. De stikker ikke blot for at beskytte sig selv, men angriber også hvis de bliver irriterede. Derfor er hvepsen et anstrengende bekendtskab. Hvepse er samtidig potentielle smittebærere, da de søger føde i skraldespande, på ådsler og lignende steder, med mange bakterier og smitterisici. Den eventuelle smitte bringer de med sig helt til din tallerken. Derfor betegnes hvepsen som et skadedyr, og derfor er bekæmpelse af hvepse vigtig.
Priseksempel:
Fjernelse af tilgængeligt hvepsebo i hele Danmark (dog undtaget ikke-brofaste øer)
1.218,75 kroner incl moms, miljøtillæg og kørsel.
Mortalin hjælper med bekæmpelse af hvepse i hele Danmark. Når du vælger Mortalin til at hjælpe med fjernelse af hvepsebo, får du professionel hjælp til dit hvepseproblem. Vi udfører hvepse bekæmpelse hele sæsonen, men jo tidligere du bestiller jo bedre. Man bør altid fjerne hvepsebo, inden de nye dronninger sendes ud. Hvis ikke risikerer man, at de overvintrer, og at plagen starter forfra næste år.
Inden du bestiller bekæmpelse af hvepse, bør du først lokalisere hvepseboet. På den måde bliver det nemmere at fjerne hvepseboet, og vi kan lettere udregne en pris. Hænger hvepseboet højere end fire meter, eller er der andre forhold, der gør placeringen af boet svært tilgængeligt (vores serviceteknikker vurderer tilgængelighed), kan du skrive det i formularen. Skriv også hvis hvepseboet skal fjernes på en adresse på en ikke brofast ø. Så kontakter vi dig for at høre nærmere.
Bestil hvepsebekæmpelse
Hvepse, eller nærmere betegnet gedehamse, bliver nærgående og generende for os mennesker i løbet af sommeren og særligt fra august og frem. I løbet af foråret og først på sommeren har hvepsene travlt med at udbygge boet, i takt med at kolonien vokser. Senere på sommeren er opgaverne i hvepseboet ved at være tilendebragt. Hvepsene har ikke længere så travlt, og derfor bliver de mere synlige og til gene for os mennesker.
Hvepsebo findes ofte i havens træer og buske. Sprækker i boligen, skabe, skure, brændestabler eller under udhæng/tag kan ligeledes være gode steder for et hvepsebo. Det er steder, hvor hvepsen ofte ugeneret kan etablere deres bo i det tidligere forår. Nogle hvepse, også kaldet jordhvepse, bygger sågar bo i jorden.
Det er disse steder, du bør holde øje med, hvis du skal undgå, at en koloni når at etablere sig. Og det er også her, du skal kigge særligt godt efter, hvis du har mistanke om, at en hvepsekoloni allerede har etableret sig på din adresse.
Hvis du har opdaget et hvepsebo, er det vigtigt, at du sørger for bekæmpelse af hvepse så hurtigt som muligt, da problemet blot vokser sig større over tid.
Vi fjerner hvepsebo, så du kan færdes ugeneret.
A/S Mortalin
Bråbyvej 76 - 4690 Haslev
Tlf.: 88 42 00 00 - E-mail: service@mortalin.dk
CVR: 2438 5914