Med BirdAlert har vi fået et produkt, der understøtter den intelligente bortskræmning. Udstyret kan detektere specifikke fuglearter og herefter aktivere forskellige skræmmeværktøjer, der kan varieres i intensitet og rækkefølge for at undgå tilvænning til udstyret.
I løbet af få sekunder identificerer BirdAlert de skadeforvoldende fuglearters unikke lyd, heriblandt måger, råger, gæs og stære. Boksen kan afhængig af vind og vejr detektere ud til en radius af 250 meter. Observationerne lagres i boksen og kan aflæses online samt udtrækkes i en data-fil.
BirdAlert-boksen er forsynet med fem eksterne tilslutningsporte, hvortil der kan tilkobles skræmmeværktøjer såsom højtalere, høgedrager og andet skræmmeudstyr. Det betyder, at vi kan skræddersy præcis den løsning, der er den rigtige til dig.
Inden for sekunder vil de ankomne fugle blive mødt af artsspecifikke skræmmelydssekvenser eller andre valgfrie tilkoblede audiotive skræmmeværktøjer. Systemet kan håndtere fem højtalere, som fordeles på det ønskede areal – fx et industritag – og afspilles i fast eller vilkårlig rækkefølge. Der kan også kobles en gaskanon på systemet.
Høgedrager opsættes og nedtages med en fuldautomatisk dragefod, som styres vha. BirdAlert. Herved undgås at fuglene vænner sig til dragerne, og dragerne bliver heller ikke ødelagt af kraftig blæst. BirdAlert kontrollerer også udstyr, som lydløst skræmmer fuglene ved hjælp af bevægelse og lysrefleksioner.
BirdAlert opdateres løbende med nyt software, der gør systemet stadigt mere nøjagtigt og effektivt. Desuden arbejder udviklerne løbende på at implementere flere skræmmemuligheder mod stadigt flere skadeforvoldende fuglearter.
BirdAlert kan, udover almindelig nettilslutning, forsynes med strøm fra et solcellepanel eller et eksternt batteri. Det betyder, at BirdAlert kan opstilles præcist hvor behovet er størst, også i områder uden gridstrøm.
BirdAlert-systemet kan fjernovervåges og kontrolleres via BirdAlert- app’en, som fås til Android telefoner på Google Play og iPhones i App Store.
A/S Mortalin
Bråbyvej 76 - 4690 Haslev
Tlf.: 88 42 00 00 - E-mail: service@mortalin.dk
CVR: 2438 5914