Mosegris

Mosegris eller vandrotte

Mosegrise og muldvarpe har trods deres gener en naturlig plads i den danske fauna. Muldvarpen betragtes i et vist omfang som et gavndyr i skoven, hvor dens gange skaber luft til vegetationens rødder, mens mosegrisen er et godt byttedyr for flere af vores rovdyr. Derfor skal de kun bekæmpes på steder, hvor de er til skade og irritation. Her kan man ved at kombinere en omhyggelig indsats med effektive bekæmpelsesmidler holde problemerne nede på et tåleligt niveau.

Mosegrisefælder bruges i vidt omfang til bekæmpelse.

Oprindeligt er mosegrisen tilknyttet fugtige mose- og søområder, men den optræder i stigende omfang også i mere tørre områder, hvor den invaderer landbrugsjorden. Muldskuddene er flade og mere uregelmæssige end muldvarpens, og hvor mosegrisen holder til, vil man altid se åbne huller mellem skuddene.
Mosegrisen kaldes også for en vandrotte, men faktisk er den nært beslægtet med markmusen. Mosegrisen er vegetar.

Mosegrise bekæmpelse

Mosegrisen  forvolder skade ved at æde rødder og andre plantedele, men også dens gange, overfladehuller og muldskud kan være generende. Derfor betragtes den som et skadedyr. 

Bekæmpelse af mosegrise eller vandrotter er ikke så nemt. Det kræver meget tilsyn og konsekvens, men der findes adskillige produkter på markedet – mosegrisefælder, fangstbaljer mm. 

Mosegrise bekæmpes bedst med en mosegrisefælde, som placeres i mosegrisens gang under jorden. Mosegrisen kan også bekæmpes med giftgas, men da mosegrisens gangsystemer er meget åbne, er gassens effekt ofte utilstrækkelig.

Fangstbalje til mosegrise

 Fangstbaljen er en grøn bekæmpelsesform, hvor man udnytter at de mus som ikke skader planterne (springmus) kan hoppe ud af baljen, hvorimod studmus bliver tilbageholdt. Hvis man eksempelvis lægger nogle æbler i fangstbaljen vil den tiltrække mosegrisene. Herefter vil ræv, mår og lækat mv. hurtig lære, at de kan “høste” dagens måltid her.