Myg

Stikmyg tiltrækkes af kuldioxid

Mange danskere er meget plagede af myg og det skyldes især den våde sensommer, som har givet meget gunstige vilkår for udklækning af myggelarverne. De har det nemlig bedst i stillestående vand. Det kan være en vandpyt, en spand i haven eller en tilstoppet tagrende, der er fyldt med regnvand. Der er også godt fugtigt i skovene og på markerne med mange vandpytter og derfor er der en større udklækning af myggelarver end ellers på denne tid af året.

I Danmark er der op mod 30 arter af myg, som kan stikke og gruppen af skovmyg er ansvarlig for langt den største gene, der forvoldes af myg herhjemme. Alle stikmyg lever som larver og pupper i vand. Fælles for skovmyggene er, at de kommer fra mindre vandsamlinger i skove og moser, typisk pytter og grøfter, som kun er fyldt med vand en del af året.

Stikmyghannen drikker plantesafter og er uskadelig. Hunnen er den eneste der suger blod og efter de har parret sig begynder hendes søgen efter mad før hun kan begynde at lægge æg. Hunnen bruger meget avancerede metoder til at finde sine ofre. Udåndingsluft fra dyr eller mennesker indeholder en del kuldioxid og får hunnen til at flyve afsted. Hun flyver mod vinden, og ved at følge ofrets kropsvarme finder hun det. Bar hud hos mennesker er et velegnet mål, men tøj forhindrer ikke altid stikmyg i at suge blod.

Dette foregår især omkring solnedgang eller i de tidlige morgentimer, når luften er mest stille og fugtig. På steder med læ og skygge kan myggene være særdeles aggressive også om dagen, når de jages op ved menneskers ankomst. Ellers tilbringer de mest dagtimerne hvilende i tæt, lav vegetation.