Stikfluer lægger æg i den fugtige kalve- og svinegødning, hvor larveudviklingen også sker.
Der findes flere forskellige stikfluearter udendørs, men i stalden er det Stomoxys calcitrans, der generer. Den ligner stuefluen meget og findes næsten de samme steder.
Normalt udgør stikfluen 5-10 % af fluebestanden i en stald, men den findes i det største antal i kvægstalde og specielt, hvor der er tyrekalve. Det skyldes det tynde hudlag, hvor de nemt kan komme til at få et blodmåltid. Stikfluerne ynder også at sidde på loftet i malkerum og vente på at køerne bliver fikseret, så de nemt kan komme til.
Stikfluerne er mulige smittebærere og opfattes derfor som skadedyr.
Stikfluen foretrækker at lægge æg i fugtig kalvegødning, men lægger også æg i svinegødning.
Stikfluen kendes let på sin snabel, som er spids, hornagtig og mørk og rager frem foran hovedet. Snabelen bruges til at skære hul i huden med.
Stikfluen foretrækker blod af køer og svin, men kan i sjældne tilfælde bide mennesker. Det er dog oftest dyrenes gener ved stikkene, der får os til at bekæmpe fluerne.
Hvis man er plaget af stikfluer inde, kan man bruge en fluespray, som slår alle insekter i rummet ihjel.
I stalden skal der flere midler til for at få bugt med disse skadedyr.
Tilbage
A/S Mortalin
Bråbyvej 76 - 4690 Haslev
Tlf.: 88 42 00 00 - E-mail: service@mortalin.dk
CVR: 2438 5914